Taget ved pikken

Hun sidder inde på sit fine, lille værelse og smiler ind i sit webcam. Cyklen, som hun holder pæn og ren, står bagved og signalerer en aktiv livsstil. Der er rent og pæn, ligesom hun er ren og pæn. Hendes hud og små hænder. Hun drikker kildevand, hverken cola eller kaffe.

Hendes øjne glimter, hun ler og løsner sit lyse hår. Det sker med en let håndbevægelse, men vi ved at det betyder langt mere. Et klik videre skal du givetvis betale et månedsgebyr.

Kender du også denne her reklame for et dating-site der dukker op på din hotmail eller på myspace siden, hvor du egentlig bare ville høre noget musik?

Internetreklamer varierer fra det mildt irriterende til vildt frustrerende, og denne her får mig op i det røde felt af to grunde:

1. Det er den mest udspekulerede form for udnyttelse, at man har hyret en (faktisk glimrende) skuespillerinde og sat hende i en så henkastet position. Hun spiller på nogle basale heteroseksuelle tilbøjeligheder og formålet er at gøre de alene ensomme, de afslappede stressede, og de tilfredsstillede liderlige. Man bliver simpelthen taget ved pikken – i stedet for næsen.
2. Værre end ”sex sælger”, som ikke skulle være nogen nyhed, er den præcise udformning. For hvad er det egentlig for et billede af ”den attråværdige pige” vi singlefyre skal savle over? Jo: hun er sund, motionerer og drikker kildevand, ren, og ikke bare hygiejnisk men med rene, nordiske træk, og sparsommelig, hun har et lille værelse (og igen: tager cyklen frem for taxa, metro eller andre ’luksusvaner’).

Fyren kan altså forvente sig en kernesund pige med prioriteterne i orden, der ikke bruger hans penge – var der nogen der sagde kedeligt? Efter min mening bør piger være forargede over at få præsenteret et forbillede, der er som skabt til at blive domineret. Og fyre burde kede sig bravt – men det værste er, at den sikkert er fuldstændig effektiv.

Samlejets kønsdeterminisme

Dette her indlæg er både underligt og (alt for) langt. Det skal forstås som en 2’er til et indlæg jeg endnu ikke har skrevet. Egentlig burde det have været en kronik, og det kan sikkert nås endnu, men nu kommer den altså her. Mht. sproget angriber jeg samlejet fra en intellektuel vinkel, men jeg kalder stadig en skede for en skede, så hvis du bliver pinligt berørt kan jeg kun henvise dig til de 0,3% af internettet, der ikke er pornoficerede.

God læselyst! Og smid gerne en kommentar.

Indledning

Nok sagt om hvorledes nattelivskulturen definerer indsnævrende og forældede kønsnormer. Læg mærke til hvad der egentlig sker, når nattelivet når sit klimaks, sit altoverskyggende formål: samlejet.

 

En form for baggrund

En baggrund for at kunne filosofere over samlejet er, at det for længst er blevet adskilt fra prokreationen. Vi kan altså undlade at tænke samlejets egentlige funktion indover, når vi tænker på sex. Sex er blevet en nydelsesbaseret leg, en (umiddelbart) uforpligtigende aktivitet, funktionelt sidestillet med bordtennis – bare en del vigtigere.

Ens formåenhed i sengen bliver betragtet som en vigtig kvalitet af mange, en skillevej, hvor forholdet enten kan forsættes eller lade sig opløse. Der kan her også eksistere uoverensstemmelser, grundet forskellige opfattelser af samlejets kvalitet. Også det romantiske perspektiv træder i baggrunden, når det moderne menneske dyrker sex. Kærlighed er ikke en udefrakommende mystisk kraft, der indtræder og forpligtiger en til at bruge resten af sit liv med kærlighedens objekt. I stedet for er der tale om udvælgelsesproces – kærligheden er noget man arbejder for ud fra et sæt forudbestemte kriterier, den eneste ene eksisterer ikke længere.

 

Kønsnormerne

Når så det dejlige er sket og to har fundet hinanden støder vi ind i første kønssnorm: præstationens evaluering ligger til kvinden. Som tidligere skrevet [sic!] er der i nattelivet en forestilling om manden der tager og kvinden der bliver taget. Således at det i sidste ende er kvinden, der bestemmer om der skal finde noget sted. Kvindens passive rolle giver således den forudsætning, at hun vælger om der her skal foretages et samleje. Dette gør hun på baggrund af en kvalitativ overvejelser, og derfor er min tese: at evalueringen af seksuel præstation går fra kvinden til manden og ikke omvendt. Manden er den aktive, han skal yde, og det er således hans ansvar om et samleje går godt eller skidt.

Et belæg for tesen kunne være at se på forskelligheden i de to køns italesættelse af seksuelle erfaringer, når de tror sig alene uden det andet køns tilstedeværelse. Tøseaftenen eller drengehørmen (bemærk diminutiverne) har altid stået som et interessant mysterium for det andet køn.

Skal jeg tro på den fremstilling f.eks. Sex and the City og andre selvhøjtidelige, pseudofeministiske, programmer og bøger vil kvinder i deres samtale om seksuelle erfaringer også berøre mandens kvaliteter. Nådeløst bliver hans effektivitet: finesser, anatomi, behåring, størrelse på organ, kropslugt, lyde vurderende lagt frem til sammenligning og satire. ”Han havde en krum penis, men ’åh’ den var god. Til gengæld sagde han mærkeligt da han kom” (læs: er jeg ikke bare bramfri og åben?). Postulatet bag er, at det er befriende at kunne nedbryde det hæmmende tabu om seksualitet, idiotien bag postulatet er, at sex ikke længere er, og i lang tid ikke har været, et tabu.

Gutterne, derimod, er mere tilbøjelig til altid at fremhæve et samleje som noget positivt, da ansvaret ligger hos dem selv. Siden en scoring vil være mandens bedrift, er det ikke sandsynligt, at han vil fortælle om eventuelle seksuelle problemer, da det er dårlig reklame, hvis udspredelse kunne forhindre en fremtidig nedlæggelse. Dette bliver kun underbygget af, at f.eks. mandlig impotens forhindrer et samleje, hvor kvindelig impotens (tør skede og manglende orgasme – som faktisk er mere udbredt) kan afhjælpes med glidecreme.

Seksuelle problemer er således mere tabuiserede hos drenge end hos piger og det er derfor mindre sandsynligt, at de vil blive italesat. I stedet fokuserer drengenes diskurs på mere kvantitative karakteristika: man hører ofte en oversigt à la ”Jeg burde nok tage det lidt roligt, jeg har været sammen med 8 forskellige piger i denne måned” (læs: jeg er en tyr) eller ”Hun havde nogle enormt store bryster” (læs: jeg er en tyr).

Sagt lidt forsimplet: kvindelig diskurs er kvalitativ, nuanceret og modstanden ligger hos hende der bringer det på bane (hun er en smule fræk) – mandlig diskurs er kvalitativ, primært positivt fordrejende, og modstanden ligger hos den der undsiger sig at diskutere samleje (han er en smule hæmmet, hvad skjuler han?) og endnu mere hos den der fremdrager negative elementer om sin egen seksuelle formåen. Funktionen i at det alligevel en sjælden gang finder sted er, at manden ”bytter” sine chancer hos det modsatte køn til en velvilje i mandegruppen, der kan glæde sig over deres (tilsyneladende) seksuelle styrke og således fremstå relativt bedre.

 

Selve samlejets kønsdeterminisme

Ud over at manden tager initiativ ligger der også i selve coitus indlejrede kønsforståelser og –forpligtigelser, som er stærkt determinerende. Tager man danskernes mest fortrukne stillinger: hhv. missionær, ridning (kvinden på top, manden ligger under) og doggy (bagfra) er det påfaldende, at to ud af tre kræver at manden står for bevægelse. Dette især, når man tænker på, at ridningen kan varieres ved at kvinden ligger sig over manden, som så bevæger sit bækken og således overtager styringen. I det hele taget virker det som om, at der er flest (eller flest anvendte) stillinger, hvor manden er den aktive udøver og kvinden den passive modtager.

De fleste mænd taber erektionen efter udløsning, hvilket skaber et spil, hvor manden bestemmer hvornår samlejet kan påbegyndes og hvornår det afsluttes. Kvinden har også brug for at kroppen er tændt for at samlejet er behageligt, men dette er ikke en nødvendighed og glidemidler som spyt og creme kan hjælpe til en mere behagelig penetration.

Ordet ’penetration’ er også et håndgribeligt bevis på samlejets kønsdeterminisme. Egentlig sker der under samlejet ingen penetration. Det er ingen membran der bliver gennemhullet, intet materiale der går i stykker. ’Penetration’ betyder i denne sammenhæng blot, at penis ligger, hvor der allerede er et hul – at et hulrum udfyldes mere eller mindre afhængigt af anatomi. Selv mødommens (hymen) eksistens er tilbagebevist, og udtryk som ”at tage en persons (for det meste kvindens) dyd” fremstår latterlige i deres ensidighed – men florerer til dels stadigt.

 

Seksualaktens klimaks: Cumshot

Hanne Roer fremstiller i sin artikel ”Sexstarz-sagen” cumshottet (nogle vil se lidt inspiration til mit indlæg herfra) som en nødvendighed for pornoindustrien, da mandens nydelse skal dokumenteres, også for at fremhæve kvindens attråværdighed. Således omgår hun de feministiske implikationer og fremhæver i stedet et kommercielt, kapitalistisk perspektiv.

Men det er mit indtryk at cumshottet også til tider indgår privatmenneskers seksualakt og nogle gange endda ved one-night-stands. Vi bliver nødt til at indse, at denne akts eneste funktion er at signalere en afslutning og mandens overlegenhed. Et nærliggende symbol på cumshottet kunne være sædemanden (bonden der ved håndkræft spreder korn på sin mark), en opvisning i den mandlige anatomis livgivende potentiale, og kvinden er her den frugtbare jord, der modtager sæden. Det paradoksale er dog netop, at sæden ikke bliver brugt som livgivende middel, men bliver delvist spildt og fortæret (hvis han kan ramme).

En tolkning kunne være, at spildet symboliserer at manden havde ”mere sæd end hun kunne klare” og underbygger hans virilitet, men også det, at han er i sin gode ret til at ”svine hende til” – at gøre hende beskidt (både fysisk og symbolsk), hvilket således underbygger udtryk som ”at tage hendes dyd” ud fra en syndefaldssymbolik.

Når kvinden fortærer mandens sæd er det for det første en opvisning i lydighed: der er ikke mange kropssekreter vi frivilligt vil indtage. For det andet ligestiller det symbolsk hendes åbninger; oralt, analt eller vaginalt er det samme (eller sagt med chauvinistisk tautologi: et hul er et hul). Resultatet af en sådan ligestilling er paradoksalt nok en nedprioritering af kvindens nydelse (anal og oral stimulation er sjældent ligeså fornøjelig for kvinden som stimulation af klitoris og g-punkt), og manden demonstrerer her sin overlegenhed. Hykleriet er selvfølgelig at der for det meste er foregået en del tid, hvor manden har kæmpet med næb på kløer for kvindens orgasme, for så derefter at fingere en ligegyldighed.

Lad det så lige være sagt: Der er ikke noget i vejen med en maskulin dominans under akten. Seksuallivet beror på regler som ville være utænkeligt nedværdigende i f.eks. erhvervslivet, men så længe de beror på en gensidig forståelse, er der næsten kun fantasiens(perversitetens) grænser at tage hensyn til.

Problemet er til gengæld: 1. manglen på refleksion over det nedværdigende. Cumshottet bliver, også i kraft af de gamle kønsrollers comeback, stadig mere og mere normalt, og denne normalisering sker ubevidst og er derved med til at fastholde eller bevirke patriarkalsk kønsfacisme. 2. den store mangel på maskulin seksuel underdanighed. Som samfundets konventioner er i dag, er det ikke acceptabelt for manden at ville domineres, og mænd med sådanne tilbøjeligheder vil blive mødt med, i bedste fald, patroniserende latterliggørelse.

Kvinden kan dominere, men kun under forudsætning af, at hun underligger sig en forvandlingsproces, hvor hendes kvindelighed ophører – der findes ikke en feminin dominatrix. Forvandlingsprocessen ser vi også i den mangfoldighed af victorianske aggregater en kvinde skal have; masker, korset, pisk, før det er acceptabelt at hun dominerer. Aggregaterne understreger det teatralske element, og indrammer hendes ”forvandling” som noget undtagelsesvist, unaturligt og måske derfor mere spændende (?).

 

Lektier du GERNE vil have for

Kort sagt: i vores ritualer og vedtagelser omkring seksuel adfærd, inden i og uden for soveværelset, er kønsdeterministiske. De opretholder generaliserende forskelle og forhindrer ”afvigere” i at udleve deres seksuelle potentiale. Desuden bliver den kønsdeterministiske seksualitet brugt som undertrykkende middel, en hegemonisk hammer, der reducerer forbrugeren til en (købe)liderlig køter i kort snor – velopdraget og frustreret.

Vi har brug for en større åbenhed, og ud over at være mere åbne, så har vi brug for en større opfindsomhed. Derfor, kære læser, lad os genopfinde den maskuline seksuelle underdanighed: kom med forslag på den feministiske version af cumshottet og giv et bud på den feminine dominatrix!